Skip to content

Mentoruddannelse af
interne mentorer

At være mentor for en ny kollega
er en vigtig og meningsfuld opgave.

Mange skoler benytter interne mentorer, som typisk er en erfaren lærer. Min erfaring er at mange mentorer ikke er klædt på til opgaven. At være mentor er ikke bare at mødes en gang i mellem og fortælle hvordan kopimaskinen virker og vise rundt på skolen og svare på spørgsmål.

Hvis en mentorordning skal fungere optimalt for den nyansatte og mentoren skal mentoren klædes på til opgaven, så vedkommende kan skabe det trygge og udviklende rum for den nyansatte.

Mentorerne tilbydes en uddannelse, i at være ”Den gode mentor”.

Vi arbejder med følgende temaer:

  • Mentors rolle, ansvar og opgaver i forhold til at skabe en tryg ramme for relationen og udviklingsprocessen som både mentor og mentee indgår i.
  • Etiske regler og fortrolighed.
  • Egen tilstand og indsigt i egne værdier og antagelser
  • Spørgsmålstyper og aktiv lytning i forhold til at forstå mentees perspektiver og skabe refleksion og nye perspektiver, der kan handles på.
  • Indsigt i teori om meningsskabelse af den amerikanske psykolog Karl E. Wieck samt motivationsteori af de amerikanske forskere Richard Ryan og Edward Deci.
  • Temaer som mentor fx kan støtte mentee med at håndtere.

Mentorforløbet skal være et udviklende samarbejde mellem mentor og mentee hvor begge kan opnå læring, ny indsigt, faglig- og personlig udvikling.

Rådgivning til ledelser om onboarding

Har du en plan for hvordan I onboarder nye medarbejdere?

En struktureret og skræddersyet plan kan give dig, som leder, ro og tryghed i at nye medarbejdere får den bedste introduktion og understøttes i deres udvikling så de får lyst til at blive i jobbet.

Coaching og mentorforløb
for nyansatte

Et fortroligt og støttende rum giver nyansatte nye perspektiver og handlemuligheder, så de føler sig godt klædt på til deres nye rolle.

Jeg støtter nyansatte som eksisterende lærere til trivsel, gennem mentorforløb og coaching samtaler.

Faciliterede netværk
for nye lærere

Styrk arbejdsglæden gennem fællesskab.

At dele erfaringer og udfordringer med andre i samme situation skaber tryghed og fornyet motivation.

Fællesskabets værdi kan ikke undervurderes.

Back To Top